DHF HÅNDBOLDSKOLE 2021 - VIGTIG INFORMATION!!!
Nedenstående mail blev sendt ud fra DHFs server i sidste uge. Der er nogle stykker der har efterspurgt denne mail og vi har oplevet at disse mails fra DHF inder i spam. Så for at være sikker på i modtager informationen, er den nedenfor.
Håndboldklubben Maribo/Hunsebys håndboldskole glæder sig til at tage imod de mange børn, ca. 90, fredag den 6. august 2021 klokken 10:00.
Dine forældre må sætte dig af mellem klokken 9:45 og 10:00 ude foran hallerne. For at passe på hinanden, bedes forældrene kun aflevere børnene og derefter forlade hallerne.
Når du ankommer, skal du have dit almindelige håndboldtøj på, så vi kan komme hurtigt i gang med træningen.
Ud over en masse glæde og nysgerrighed skal du medbringe:
· Håndboldsko og strømper
· Liggeunderlag/luftmadras (helst ikke dobbeltseng og husk pumpe!)
· Sovepose eller lignende
· Nattøj og toilettaske med nødvendigt indhold
· Badetøj og håndklæde
· Rent undertøj
· Solcreme
Vi håber, at du glæder dig til at have det sjovt, møde nye venner og selvfølgelig spille en masse håndbold. Vi glæder os i hvert fald til at tage imod dig på årets håndboldskole i Håndboldklubben Maribo/Hunseby.
Mobiltelefonerne opbevares på kontoret, hvor trænerne har deres ting og kan udleveres, hvis der skulle være et behov.
På håndboldskolen får du:
Som håndboldskoledeltager modtager du DHFs deltagerpakke når du ankommer bestående af T-shirt, bold og drikkedunk.
Hvis det viser sig, at tøjet er bestilt for lille/stor, kan håndboldskolen hjælpe med at få ombyttet til en anden størrelse, såfremt tøjet fremstår i ny og ubrugt stand.
På håndboldskolen får du alt det mad og drikke du har brug for. Maden er sund kost, som sikrer at børnene har overskud og energi til at kunne træne. Så vi frabeder os at nogen medbringer slik o.l. eller egne drikkevare.